Vibes Marguerite   -   "SUSSE"

Forside   -   Cyranó   -   Daisy   -   Alexandra   -   Jósefa   -   Billeder

Vibes Marguerite blev født den 16. februar 1993.
Opdrætter var Vibeke Vamberg / Kennel Vibe ved Rønde.

Vi havde længe talt om hvad vores nye hund skulle hedde, og efter lange overvejelser kom vi frem til navnet "SUSSE" - opkaldt efter skuespillerinden Susse Wold.
Da vi så "Susse" første gang - hun var da kun ca 4 uger gammel - fortalte Vibeke os, at hun på sin stamtavle var navngivet "Vibes Marguerite" - efter Marguerite Viby, som jo er mor til Susse Wold.

På  Dronningens fødselsdag (16. april 1993) hentede vi hende, og var selvfølgelig meget spændte på, hvordan det ville gå - at fjerne en lille hund på 8 uger fra sine trygge omgivelser og så bare tage hende med hjem til os.
Men vi blev meget forbavsede. Susse var straks parat til at køre med os, og da vi kom hjem til Rebild med hende, gik hun en lille tur i haven, og så var stedet accepteret af hende.

Det må være et instinkt - men den første aften vidste hun at hendes soveplads selvfølgelig var under dynen hos os. Det var dog besværligt at komme op i sengen, så vi skruede benene af sengene og lavede en lille trappe til hende, så hun kunne komme op og ned når hun ville. De første par uger havde hun dog den indstilling, at man gik ikke i seng for at sove - der skulle leges først. Med hendes sylespidse hvalpetænder fik vi hurtigt mange rifter på hænderne og i ansigtet, så vi forsøgte at løbe hende træt inden sengetid: Ned i haven og så løb vi rundt mellem træerne til hun slappede lidt mere af.

Susse elskede sin have. At løbe rundt, at grave huller og at gemme sig i buskene - det var sagen. Og hver aften skulle vi selvfølgelig på en spadseretur i Rold Skov.

Da Susse var blevet knap 3 år gammel, blev vi enige om at hun skulle prøve at få hvalpe, og Vibeke Vamberg fandt frem til en hanhund med et passende temperament, nemlig Vibes Dubonnet.

Den 9. maj om aftenen (1996) fødte Susse så 4 hvalpe ( 3 tæver og 1 han ) - hurtig fødsel, overstået på mindre end halvanden time - og hvor var hun glad for sine børn. Den nat så vi ikke noget til hende i soveværelset, og først efter et par dage kom hun igen på besøg i sengen.

Hvalpene blev navngivet:

Susse var altid klar over at hun var noget særligt for os, og at hun var førerhunden. "Hvalpene" viste hende respekt gennem hele hendes liv, og stillede selv ikke den sidste dag hun levede spørgsmål til hendes status i flokken.

Det sidste års tid Susse levede kunne vi mærke alderdommen trykke. Hun virkede lidt senil og ville helst sove dagen lang, men ellers var hun stadig en glad hund, og holdt også af at gå (små) ture i haven.

Søndag den 3. maj 2009 om morgenen blev Susse meget syg, og i løbet af formiddagen blev vi nødt til at gå den tunge gang til dyrlægen. Vi var meget trykkede af situationen, men da vi kørte gemmen Rold Skov og forbi den parkeringsplads hvorfra vi så tit havde startet vore skovture, ville hun ud af bilen og en tur i skoven, også selv om hun knap kunne stå på benene.

Ved middagstid sov Susse stille ind i døden. 16 år, 2 måneder og 17 dage gammel. Et langt og godt hundeliv var slut, og vi vil altid mindes hende med glæde.

Susse ligger nu begravet i hendes elskede have.